lørdag den 28. januar 2012

Bet 13

Bet: Dortmund (-1,5) Asian Handicap
Odds: 1.925 hos Bet365
Kamp:
Borussia Dortmund - Hoffenheim, lørdag klokken 15.30
Bundesligaen, Tyskland

De forsvarende mestre fra Dortmund tager i eftermiddag imod Hoffenheim på hjemmebane. De ligger før kampen på en delt førsteplads med Bayern og Schalke med 37 point til hver. Kampen er nummer 2 efter vinterpausen i Tyskland. Dortmund viste i sidste kamp at de er kommet godt over vinterpausen med 1-5 sejren ude over HSV. I aften må de undvære det offensive stjerneskud Gøtze, men har ellers alle spillere til rådighed.

Hoffenheim ligger nummer 8 i Bundesligaen. De håber på at kvalificere sig til Europa League, omend der er 6 point op til den adgangsgivende plads, alt afhængigt af resultaterne fra pokalturneringen. Hoffenheim har ikke været super gode i år, eller på det seneste. De har en målscore på 19:19 for 18 kampe, og scorer altså godt 1 mål per kamp.


Jeg tror at Dortmunds gode form fortsætter på hjemmebanen. Her vil de hive en sikker sejr hjem på mindst 2 mål.

torsdag den 26. januar 2012

Bet 12

Bet: Elfenbenskysten -1.5 Asian
Odds: 1.975
Kamp:
Elfenbenskysten - Burkina Faso, Torsdag klokken 20.00
Africa Cup of Nations
Obs: Neutral bane

Elfenbenskysten møder Burkina Faso i den indledende kamp i deres gruppe. Elfenbenskysten har nogle tunge drenge fra europæisk topfodbold med i truppen som Drogba, Toure x 2, Gervinho og Kalou. Det forventes at de kommer til at lede opgøret i aften og køre på mod Burkina Faso.

Burkina Faso kan slet ikke mønstre samme kvalitetsspillere. Jeg ser derfor god sandsynlighed for at Elfenbenskysten indfrier forventningerne i aften med en sikker sejr på 2 mål eller mere.''



mandag den 23. januar 2012

Bet 11

Bet: Roma (DNB - pengene tilbage ved uafgjort)
Odds: 2.85 på Bet365
Kamp: Juventus - Roma, tirsdag 20.45
Coppa Italia, Italien
Obs: Knock-out

Juventus gør det rigtigt godt hjemme i Italien hvor man ligger 1 i Serie A, og ikke har tabt endnu. De har ikke en europæisk turnering at tænke på, og kan derfor tillade sig at spille sig fuldt ud tirsdag aften. Hjemmebanen i Serie A siger 6-3; 19-6. Seneste hjemmebanekamp endte 1-1 mod Cagliari. Formen giver sig selv med deres position og resultater, og er altså god. I sidste runde skulle Juve ud i ekstra spilletid for at sikre avancementet hjemme mod Bologna, i en kamp hvor man så lidt rusten og umotiveret ud. Simone Pepe og Marchisio er ude med skader mens Buffon, Vucinic og Elia spares. Det bliver derfor et lidt afstumpet Juve hold vi får at se.

 Roma er kommet godt igen i Serie A. Den nyansatte Luis Enrique skulle bruge næsten første havdel af sæsonen på at få implementeret sin filosofi. Den er indprentet hos spillerne nu, og Roma gør det rigtigt godt for tiden. De seneste 5 kampe er vundet, med imponerende sejre som 1-3 ude over Napoli, 3-0 hjemme over Fiorentina(Coppa Italia) og 5-1 hjemme over Cesena. Offensiven er derfor tunet godt ind til denne kamp. De Rossi skulle være ude, et vigtigt tab, men Roma har i seneste kamp vist at de kan uden. Seneste Coppa Italia kamp var 3-0 sejren over Fiorentina, hvor man efter en dårlig 1. halvleg fik stabiliseret midtbanen og knust Fiorentina i 2. halvleg.

Jeg vil mene at Roma er et godt bud i denne kamp. Juve er dog stærke og DNB er valgt som forbehold for dette. Juve så dog ikke så motiverede ud i sidste coppa kamp, mens Roma har fornyet engagement med Enrique som træner. Det kan godt gøre forskellen tirsdag aften. Juventus har ydermere en meget vigtig topkamp mod Udinese på programmet i weekenden, og vil måske have øget fokus på den, mens Roma har en lidt mere overkommelig kamp mod Bologna.

torsdag den 19. januar 2012

Bet 8

Bet: Inter
Odds: 1.40 på Bet365.com
Kamp:
Inter - Genoa
Coppa Italia, Italien

Inter fra Milano er for alvor vågnet op igen efter en katastrofal start på sæsonen. De har gjort det virkeligt godt, og vandt senest 0-1 ude over ærkerivalerne fra AC Milan.
Inter ser umiddelbart ud til at starte med en lidt reservepræget opstilling, men kan altså stadig mønstre et stærkt hold. Inter har desuden stærke traditioner i turneringen og har været i finalen de seneste 6 år.

Genoa har også gjort det godt på det seneste. De kommer dog til at spille på udebane i aften mod en af Italiens giganter. De har desuden meget store fraværsproblemer i forsvarskæden. Gilardino har heller ikke været helt på toppen i år, og bør få det svært mod et meget stærkt Inter forsvar.

Jeg tror altså at Inter fortsætter den gode stime på 6 sejre i træk og vinder i aften. En genopvågnet Diego Milito bør være i stand til at straffe Genoas forsvarsproblemer, og Inter bør køre en sejr nogenlunde sikkert hjem i aften.

onsdag den 18. januar 2012

Bet 7

Efter lang tids fravær bliver siden fra nu af opdateret igen.
Bet: St. Liege -1.5 Asian på Bet365.com
Odds: 1.95
Kamp:
St. Liege - Lierse
Belgien, Cup

Kampen er anden kamp i kvartfinaleopgøret. Første kamp endte 2-1 til St. Liege på udebane.

Standard Liege er et af de største hold i Belgien. Det er en traditionsrig klub, og gør det notorisk godt hjemme i Belgien. I ligaen ligger klubben pt. lidt skuffende kun nummer 5., 9 point efter Anderlecht på førstepladsen. Hjemmebanestatistikken er den bedste i ligaen, og siger 8-3-0; 21-6. Seneste kamp på hjemmebane var for 4 dage siden mod Beerschot der ligger over Lierse i tabellen, den endte 6-1.

Lierse ligger nummer 13 ud af 16 i den belgiske liga. De ligger dog i nogenlunde sikkerhed med 7 point til den direkte nedrykningsplads, og har altså luft til at gå efter et godt resultat idag. Udebanestatistikken svarer til placeringen med 1-3-6; 5-17. Man har for nylig mødt de to tophold Genk og Anderlecht ude, begge endte med 4-0.

St. Liege står altså med gode kort på hånden. De har en fremragende hjemmestatistik, og viser god form med den seneste 6-1 sejr. De har et godt udgangspunkt efter den første kamp, og behøver ikke gå helhjertet efter sejren. De er dog på hjemmebane og vil uden tvivl gøre en god figur. Det ser derimod svært ud for Lierse der skal op og score 2 mål for at gå videre. De scorer dog sjældent på udebane og det er tvivlsomt at det kan lade sig at gøre. Alt i alt skal man selvfølgelig have i baghovedet at dette er cuppen og at der i disse turneringer af og til sker overraskelser. Jeg tror dog at St. Liege vil gå seriøst til opgaven og forsøge at sikre sejren med et hurtigt mål. Dette vil med Lierses dårlige udebanepræstationer nok få dem til at miste modet, og vejen til en større St. Liege sejr på hjemmebane i aften bør være banet.